Its easy to link to paragraphs in the Full Text ArchivePart 1 out of 10
Many people prefer to read off-line or to print out text and read from the real printed page. Others want to carry documents around with them on their mobile phones and read while they are on the move. We have created .pdf files of all out documents to accommodate all these groups of people. We recommend that you download .pdfs onto your mobile phone when it is connected to a WiFi connection for reading off-line.
Paulus's f�rste Brev til Korinthierne
Paulus's andet Brev til Korinthierne
Paulus's Brev til Filippenserne
Paulus's Brev til Kolossenserne
Paulus's f�rste Brev til Thessalonikerne
Paulus's andet Brev til Thessalonikerne
Paulus's f�rste Brev til Timotheus
Paulus's andet Brev til Timotheus
1. Jesu Kristi Davids S�ns, Abrahams S�ns, Sl�gtsbog.
2. Abraham avlede Isak; og Isak avlede Jakob; og Jakob avlede Juda
og hans Br�dre;
3. og Juda avlede Fares og Zara med Thamar; og Fares avlede Esrom;
og Esrom avlede Aram;
4. og Aram avlede Aminadab; og Aminadab avlede Nasson; og Nasson
avlede Salmon;
5. og Salmon avlede Boas med Rakab; og Boas avlede Obed med Ruth;
og Obed avlede Isaj;
6. og Isaj avlede Kong David; og David avlede Salomon med Urias's
Hustru;
7. og Salomon avlede Roboam; og Roboam avlede Abia; og Abia avlede
Asa;
8. og Asa avlede Josafat; og Josafat avlede Joram; og Joram avlede
Ozias;
9. og Ozias avlede Joatham; og Joatham avlede Akas; og Akas avlede
Ezekias;
10. og Ezekias avlede Manasse; og Manasse avlede Amon; og Amon
avlede Josias;
11. og Josias avlede Jekonias og hans Br�dre p� den Tid, da
Bortf�relsen til Babylon fandt Sted.
12. Men efter Bortf�relsen til Babylon avlede Jekonias Salathiel; og
Salathiel avlede Zorobabel;
13. og Zorobabel avlede Abiud; og Abiud avlede Eliakim: og Eliakim
avlede Azor;
14. og Azor avlede Sadok; og Sadok avlede Akim; og Akim avlede
Eliud;
15. og Eliud avlede Eleazar; og Eleazar avlede Matthan; og Matthan
avlede Jakob;
16. og Jakob avlede Josef, Marias Mand; af hende blev Jesus f�dt,
som kaldes Kristus.
17. Alts� ere alle Sl�gtledene fra Abraham indtil David fjorten
Sl�gtled, og fra David indtil Bortf�relsen til Babylon fjorten
Sl�gtled, og fra Bortf�relsen til Babylon indtil Kristus fjorten
Sl�gtled.
18. Men med Jesu Kristi F�dsel gik det s�ledes til. Da Maria, hans
Moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, f�rend de kom
sammen, at v�re frugtsommelig af den Hellig�nd.
19. Men da Josef, hendes Mand, var retf�rdig og ikke vilde besk�mme
hende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig fra
hende.
20. Men idet han t�nkte derp�, se, da viste en Herrens Engel sig for
ham i en dr�m og sagde: "Josef, Davids S�n! frygt ikke for at
tage din Hustru Maria til dig; thi det, som er avlet i hende, er
af den Hellig�nd.
21. Og hun skal f�de en S�n, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi
han skal frelse sit Folk fra deres Synder."
22. Men dette er alt sammen sket, for at det skulde opfyldes, som er
talt af Herren ved Profeten, som siger:
23. "Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og f�de en S�n, og man
skal kalde hans Navn Immanuel", hvilket er udlagt: Gud med os.
24. Men da Josef v�gnede op at S�vnen, gjorde han, som Herrens Engel
havde befalet ham, og han tog sin Hustru til sig.
25. Og han kendte hende ikke, f�rend hun havde f�dt sin S�n, den
f�rstef�dte, og han kaldte hans Navn Jesus.
1. Men da Jesus var f�dt i Bethlehem i Jud�a, i Kong Herodes's
Dage, se, da kom der vise fra �sterland til Jerusalem og sagde:
2. "Hvor er den J�dernes Konge, som er f�dt? thi vi have set hans
Stjerne i �sten og ere komne for at tilbede ham."
3. Men da Kong Herodes h�rte det, blev han forf�rdet, og hele
Jerusalem med ham;
4. og han forsamlede alle Folkets Ypperstepr�ster og skriftkloge og
adspurgte dem, hvor Kristus skulde f�des.
5. Og de sagde til ham: "I Bethlehem i Jud�a; thi s�ledes er der
skrevet ved Profeten:
6. Og du, Bethlehem i Judas Land, er ingenlunde den mindste iblandt
Judas Fyrster; thi af dig skal der udg� en Fyrste, som skal
vogte mit Folk Israel."
7. Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem n�je Besked om
Tiden, da Stjernen havde ladet sig til Syne.
8. Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: "G�r hen og forh�rer
eder n�je om Barnet; men n�r I have fundet det, da forkynder mig
det, for at ogs� jeg kan komme og tilbede det."
9. Men da de havde h�rt Kongen, droge de bort; og se, Stjernen, som
de havde set i �sten, gik foran dem, indtil den kom og stod oven
over, hvor Barnet var.
10. Men da de s� Stjernen, bleve de s�re meget glade.
11. Og de gik ind i Huset og s� Barnet med dets Moder Maria og faldt
ned og tilbade det og oplode deres Gemmer og ofrede det Gaver,
Guld og R�gelse og Myrra.
12. Og da de vare blevne advarede af Gud i en Dr�m, at de ikke
skulde vende tilbage til Herodes, droge de ad en anden Vej
tilbage til deres Land.
13. Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Engel sig i
en Dr�m for Josef og siger: "St� op, og tag Barnet og dets Moder
med dig og fly til �gypten og bliv der, indtil jeg siger dig
til; thi Herodes vil s�ge efter Barnet for at dr�be det."
14. Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten og
drog bort til �gypten.
15. Og han var der indtil Herodes's D�d, for at det skulde opfyldes,
som er talt af Herren ved Profeten, der siger: "Fra �gypten
kaldte jeg min S�n."
16. Da Herodes nu s�, at han var bleven skuffet af de vise, blev han
s�re vred og sendte Folk hen og lod alle Drengeb�rn ihjelsl�,
som vare i Bethlehem og i hele dens Omegn, fra to �r og
derunder, efter den Tid, som han havde f�et Besked om af de
vise.
17. Da blev det opfyldt,som er talt ved Profeten Jeremias,som siger:
18. "En R�st blev h�rt i Rama, Gr�d og megen Jamren; Rakel gr�d over
sine B�rn og vilde ikke lade sig tr�ste, thi de ere ikke mere."
19. Men da Herodes var d�d, se, da viser en Herrens Engel sig i en
Dr�m for Josef i �gypten og siger:
20. "St� op, og tag Barnet og dets Moder med dig, og drag til
Israels Land; thi de ere d�de, som efterstr�bte Barnets Liv."
21. Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig og kom til
Israels Land.
22. Men da han h�rte, at Arkelaus var Konge over Jud�a i sin Fader
Herodes's Sted, frygtede han for at komme derhen; og han blev
advaret af Gud i en Dr�m og drog bort til Galil�as Egne.
23. Og han kom og tog Bolig i en By, som kaldes Nazareth, for at det
skulde opfyldes, som er talt ved Profeterne, at han skulde
kaldes Nazar�er.
1. Men i de Dage fremst�r Johannes D�beren og pr�diker i Jud�as
�rken og siger:
2. "Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet n�r."
3. Thi han er den, om hvem der er talt ved Profeten Esajas, som
siger: "Der er en R�st af en, som r�ber i �rkenen: Bereder
Herrens Vej, g�rer hans Stier j�vne!"
4. Men han, Johannes, havde sit Kl�debon af Kamelh�r og et
L�derb�lte om sin L�nd; og hans F�de var Gr�shopper og vild
Honning.
5. Da drog Jerusalem ud til ham og hele Jud�a og hele Omegnen om
Jordan.
6. Og de bleve d�bte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres
Synder.
7. Men da han s� mange af Faris�erne og Sadduk�erne komme til hans
D�b, sagde han til dem: "I �gleunger! hvem har l�rt eder at fly
fra den kommende Vrede?
8. B�rer da Frugt, som er Omvendelsen v�rdig,
9. og mener ikke at kunne sige ved eder selv: Vi have Abraham til
Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opv�kke Abraham B�rn af
disse Sten.
10. Men �ksen ligger allerede ved Roden af Tr�erne; s� bliver da
hvert Tr�, som ikke b�rer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden.
11. Jeg d�ber eder med Vand til Omvendelse, men den, som kommer
efter mig, er st�rkere end jeg, han, hvis Sko jeg ikke er v�rdig
at b�re; han skal d�be eder med den Hellig�nd og Ild.
12. Hans Kasteskovl er i hans H�nd, og han skal gennemrense sin Lo
og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbr�nde med
uslukkelig Ild."
13. Da kommer Jesus fra Galil�a til Jordan til Johannes for at d�bes
af ham.
14. Men Johannes vilde formene ham det og sagde: "Jeg tr�nger til at
d�bes af dig, og du kommer til mig!"
15. Men Jesus svarede og sagde til ham: "Tilsted det nu; thi s�ledes
s�mmer det sig for os at fuldkomme al Retf�rdighed." Da
tilsteder han ham det.
16. Men da Jesus var bleven d�bt, steg han straks op af Vandet, og
se, Himlene �bnedes for ham, og han s� Guds �nd dale ned som en
Due og komme over ham.
17. Og se, der kom en R�st fra Himlene, som sagde: "Denne er min
S�n, den elskede, i hvem jeg har Velbehag."
1. Da blev Jesus af �nden f�rt op i �rkenen for at fristes af
Dj�velen.
2. Og da han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve N�tter, blev
han omsider hungrig.
3. Og Fristeren gik til ham og sagde: "Er du Guds S�n, da sig, at
disse Sten skulle blive Br�d."
4. Men han svarede og sagde: "Der er skrevet: Mennesket skal ikke
leve af Br�d alene, men af hvert Ord, som udg�r igennem Guds
Mund."
5. Da. tager Dj�velen ham med sig til den hellige Stad og stiller
ham p� Helligdommens Tinde og siger til ham:
6. "Er du Guds S�n, da kast dig herned; thi der er skrevet: Han
skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle b�re dig p�
H�nder, for at du ikke skal st�de din Fod p� nogen Sten."
7. Jesus sagde til ham: "Der er atter skrevet: Du m� ikke friste
Herren din Gud."
8. Atter tager Dj�velen ham med sig op p� et s�re h�jt Bjerg og
viser ham alle Verdens Riger og deres Herlighed; og han sagde
til ham:
9. "Alt dette vil jeg give dig, dersom du vil falde ned og tilbede
mig."
10. Da siger Jesus til ham: "Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du
skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene."
11. Da forlader Dj�velen ham, og se, Engle kom til ham og tjente
ham.
12. Men da Jesus h�rte, at Johannes var kastet i F�ngsel, drog han
bort til Galil�a.
13. Og han forlod Nazareth og kom og tog Bolig i Kapernaum, som
ligger ved S�en, i Sebulons og Nafthalis Egne,
14. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som
siger:
15. "Sebulons Land og Nafthalis Land langs S�en, Landet hinsides
Jordan, Hedningernes Galil�a,
16. det Folk, som sad i M�rke, har set et stort Lys, og for dem, som
sad i D�dens Land og Skygge, for dem er der opg�et et Lys."
17. Fra den Tid begyndte Jesus at pr�dike og sige: "Omvender eder,
thi Himmeriges Rige er kommet n�r."
18. Men da han vandrede ved Galil�as S�, s� han to Br�dre, Simon,
som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, i F�rd med at kaste
Garn i S�en; thi de vare Fiskere.
19. Og han siger til dem: "F�lger efter mig, s� vil jeg g�re eder
til Menneskefiskere."
20. Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
21. Og da han derfra gik videre, s� han to andre Br�dre, Jakob,
Zebed�us's S�n, og Johannes, hans Broder, i Skibet med deres
Fader Zebed�us, i F�rd med at b�de deres Garn, og han kaldte p�
dem.
22. Og de forlode straks Skibet og deres Fader og fulgte ham.
23. Og Jesus gik omkring i hele Galil�a, idet han l�rte i deres
Synagoger og pr�dikede Rigets Evangelium og helbredte enhver
Sygdom og enhver Skr�belighed iblandt Folket.
24. Og hans Ry kom ud over hele Syrien; og de bragte til ham alle
dem, som lede af mange H�nde Sygdomme og vare plagede af
Lidelser, b�de besatte og m�nesyge og v�rkbrudne; og han
helbredte dem.
25. Og store Skarer fulgte ham fra Galil�a og Dekapolis og Jerusalem
og Jud�a og fra Landet hinsides Jordan.
1. Men da han s� Skarerne, steg han op p� Bjerget; og da han havde
sat sig, gik hans Disciple hen til ham,
2. og han oplod sin Mund, l�rte dem og sagde:
3. "Salige ere de fattige i �nden, thi Himmeriges Rige er deres.
4. Salige ere de, som s�rge, thi de skulle husvales.
5. Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
6. Salige ere de, som hungre og t�rste efter Retf�rdigheden, thi de
skulle m�ttes.
7. Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.
8. Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.
9. Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds B�rn.
10. Salige ere de, som ere forfulgte for Retf�rdigheds Skyld, thi
Himmeriges Rige er deres.
11. Salige ere I, n�r man h�ner og forf�lger eder og lyver eder alle
H�nde ondt p� for min Skyld.
12. Gl�der og fryder eder, thi eders L�n skal v�re stor i Himlene;
thi s�ledes have de forfulgt Profeterne, som vare f�r eder.
13. I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed
skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og
nedtr�des af Menneskene.
14. I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger p� et Bjerg, kan ikke
skjules.
15. Man t�nder heller ikke et Lys og s�tter det under Sk�ppen, men
p� Lysestagen; s� skinner det for alle dem, som ere i Huset.
16. Lader s�ledes eders Lys skinne for Menneskene, at de m� se eders
gode Gerninger og �re eders Fader, som er i Himlene.
17. Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller
Profeterne;jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at
fuldkomme.
18. Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forg�r,
skal end ikke det mindste Bogstav eller en T�ddel forg� af
Loven, indtil det er sket alt sammen.
19. Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og l�rer
Menneskene s�ledes, han skal kaldes den mindste i Himmeriges
Rige; men den, som g�r dem og l�rer dem, han skal kaldes stor i
Himmeriges Rige.
20. Thi jeg siger eder: Uden eders Retf�rdighed overg�r de
skriftkloges og Faris�ernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges
Rige.
21. I have h�rt, at der er sagt til de gamle: Du m� ikke sl� ihjel,
men den, som sl�r ihjel, skal v�re skyldig for Dommen.
22. Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred p� sin Broder
uden �rsag, skal v�re skyldig for Dommen; og den, som siger til
sin Broder: Raka! skal v�re skyldig for R�det; og den, som
siger: Du D�re! skal v�re skyldig til Helvedes Ild.
23. Derfor, n�r du ofrer din Gave p� Alteret og der kommer i Hu, at
din Broder har noget imod dig,
24. s� lad din Gave blive der foran Alteret, og g� hen, forlig dig
f�rst med din Broder, og kom da og offer din Gave!
25. V�r velvillig mod din Modpart uden T�ven, medens du er med ham
p� Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren,
og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i F�ngsel.
26. Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra,
f�rend du f�r betalt den sidste Hvid.
27. I have h�rt, at der er sagt: Du m� ikke bedrive Hor.
28. Men jeg siger eder, at hver den, som ser p� en Kvinde for at
beg�re hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
29. Men dersom dit h�jre �je forarger dig, s� riv det ud, og kast
det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer
ford�rves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede.
30. Og om din h�jre H�nd forarger dig, s� hug den af og kast den fra
dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer ford�rves,
end at hele dit Legeme kommer i Helvede.
31. Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give
hende et Skilsmissebrev.
32. Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru,
uden for Hors Skyld, g�r, at hun bedriver Hor, og den, som tager
en fraskilt Kvinde til �gte, bedriver Hor.
33. I have fremdeles h�rt, at der er sagt til de gamle: Du m� ikke
g�re nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
34. Men jeg siger eder, at I m� aldeles ikke sv�rge, hverken ved
Himmelen, thi den er Guds Trone,
35. ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved
Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
36. Du m� heller ikke sv�rge ved dit Hoved, thi du kan ikke g�re et
eneste H�r hvidt eller sort.
37. Men eders Tale skal v�re ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over
dette, er af det onde.
38. I have h�rt, at der er sagt: �je for �je, og Tand for Tand.
39. Men jeg siger eder, at I m� ikke s�tte eder imod det onde; men
dersom nogen giver dig et Slag p� din h�jre Kind, da vend ham
ogs� den anden til!
40. Og dersom nogen vil g� i Rette med dig og tage din Kjortel, lad
ham da ogs� f� Kappen!
41. Og dersom nogen tvinger dig til at g� een Mil,da g� to med ham!
42. Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil l�ne
af dig.
43. I have h�rt, at der er sagt: Du skal elske din N�ste og hade din
Fjende.
44. Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som
forbande eder, g�rer dem godt, som hade eder, og beder for dem,
som kr�nke eder og forf�lge eder,
45. for at I m� vorde eders Faders B�rn, han, som er i Himlene; thi
han lader sin Sol opg� over onde og gode og lader det regne over
retf�rdige og uretf�rdige.
46. Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad L�n have I da? G�re
ikke ogs� Tolderne det samme?
47. Og dersom I hilse eders Br�dre alene, hvad stort g�re I da? G�re
ikke ogs� Hedningerne det samme?
48. V�rer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er
fuldkommen.
1. Vogter eder at i ikke �ve eders Retf�rdighed for Menneskene for
at beskues af dem; ellers have I ikke L�n hos eders Fader, som
er Himlene.
2. Derfor, n�r du giver Almisse, m� du ikke lade bl�se i Basun
foran dig, som Hyklerne g�re i Synagogerne og p� Gaderne, for at
de kunne blive �rede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de
have allerede f�et deres L�n.
3. Men n�r du giver Almisse, da lad din venstre H�nd ikke vide,
hvad din h�jre g�r,
4. for at din Almisse kan v�re i L�ndom, og din Fader, som ser i
L�ndom, skal betale dig.
5. Og n�r I bede, skulle I ikke v�re som Hyklerne; thi de st� gerne
i Synagogerne og p� Gadehj�rnerne og bede, for at de kunne vise
sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede
f�et deres L�n.
6. Men du, n�r du beder, da g� ind i dit Kammer, og luk din D�r, og
bed til din Fader, som er i L�ndom, og din Fader, som ser i
L�ndom, skal betale dig.
7. Men n�r I bede, m� I ikke bruge overfl�dige Ord som Hedningerne;
thi de mene, at de skulle blive b�nh�rte for deres mange Ord.
8. Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I tr�nge til,
f�rend I bede ham,
9. Derfor skulle I bede s�ledes: Vor Fader, du, som er i Himlene!
Helliget vorde dit Navn;
10. komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen s�ledes ogs� p�
Jorden;
11. giv os i dag vort daglige Br�d:
12. og forlad os vor Skyld, som ogs� vi forlade vore Skyldnere;
13. og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; (thi dit er
Riget og Magten og �ren i Evighed! Amen.)
14. Thi forlade I Menneskene deres Overtr�delser, vil eders
himmelske Fader ogs� forlade eder;
15. men forlade I ikke Menneskene deres Overtr�delser, vil eders
Fader ikke heller forlade eders Overtr�delser.
16. Og n�r I faste, da ser ikke bedr�vede ud som Hyklerne; thi de
g�re deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for
Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have
allerede f�et deres L�n.
17. Men du, n�r du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,
18. for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men
for din Fader, som er i L�ndom; og din Fader, som ser i L�ndom,
skal betale dig.
19. Samler eder ikke Skatte p� Jorden, hvor M�l og Rust fort�re, og
hvor Tyve bryde ind og stj�le;
20. men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken M�l eller Rust
fort�re, og hvor Tyve ikke bryde ind og stj�le.
21. Thi hvor din Skat er, der vil ogs� dit Hjerte v�re.
22. �jet er Legemets Lys; derfor, dersom dit �je er sundt, bliver
hele dit Legeme lyst;
23. men dersom dit �je er d�rligt, bliver hele dit Legeme m�rkt.
Dersom nu det Lys, der er i dig, er M�rke, hvor stort bliver da
ikke M�rket!
24. Ingen kan tjene to Herrer; thi han m� enten hade den ene og
elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den
anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
25. Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I
skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders
Legeme, hvad I skulle if�re eder. Er ikke Livet mere end Maden,
og Legemet mere end Kl�derne?
26. Ser p� Himmelens Fugle; de s� ikke og h�ste ikke og sanke ikke i
Lader, og eders himmelske Fader f�der dem; ere I ikke meget mere
v�rd end de?
27. Og hvem af eder kan ved at bekymre sig l�gge een Alen til sin
V�kst?
28. Og hvorfor bekymre I eder for Kl�der? Betragter Lillierne p�
Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;
29. men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var
kl�dt som en af dem.
30. Kl�der da Gud s�ledes det Gr�s p� Marken, som st�r i dag og i
Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere kl�de eder,
I lidettroende?
31. Derfor m� I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise?
eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi kl�de os?
32. - efter alt dette s�ge jo Hedningerne -. Thi eders himmelske
Fader ved, at I have alle disse Ting n�dig.
33. Men s�ger f�rst Guds Rige og hans Retf�rdighed, s� skulle alle
disse Ting gives eder i Tilgift.
34. Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i
Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin
Plage.
1. D�mmer ikke,for at I ikke skulle d�mmes; thi med hvad Dom I
d�mme, skulle I d�mmes,
2. og med hvad M�l I m�le, skal der tilm�les eder.
3. Men hvorfor ser du Sk�ven, som er i din Broders �je, men Bj�lken
i dit eget �je bliver du ikke var?
4. Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Sk�ven
ud af dit �je; og se, Bj�lken er i dit eget �je.
5. Du Hykler! drag f�rst Bj�lken ud af dit �je, og da kan du se
klart til at tage Sk�ven ud af din Broders �je.
6. Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler
for Svin, for at de ikke skulle nedtr�de dem med deres F�dder og
vende sig og s�nderrive eder.
7. Beder, s� skal eder gives; s�ger, s� skulle I finde; banker p�,
s� skal der lukkes op for eder.
8. Thi hver den, som beder, han f�r, og den, som s�ger, han finder,
og den, som banker p�, for ham skal der lukkes op.
9. Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, n�r hans S�n
beder ham om Br�d, vil give ham en Sten?
10. Eller n�r han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en
Slange?
11. Dersom da I, som ere onde, vide at give eders B�rn gode Gaver,
hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem
gode Gaver, som bede ham!
12. Alts�, alt hvad I ville, at Menneskene skulle g�re imod eder,
det skulle ogs� I g�re imod dem; thi dette er Loven og
Profeterne.
13. G�r ind ad den sn�vre Port; thi den Port er vid, og den Vej er
bred,som f�rer til Fortabelsen, og de ere mange, som g� ind ad
den;
14. thi den Port er sn�ver, og den Vej er trang, som f�rer til Livet
og de er f�, som finde den
15. Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i
F�rekl�der, men indvortes ere glubende Ulve.
16. Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af
Torne eller Figener af Tidsler?
17. S�ledes b�rer hvert godt Tr� gode Frugter, men det r�dne Tr�
b�rer slette Frugter.
18. Et godt Tr� kan ikke b�re slette Frugter, og et r�ddent Tr� kan
ikke b�re gode Frugter.
19. Hvert Tr�, som ikke b�rer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
20. Alts� skulle I kende dem af deres Frugter.
21. Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i
Himmeriges Rige, men den, der g�r min Faders Villie, som er i
Himlene.
22. Mange skulle sige til mig p� hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke
profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde �nder ved
dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit
Navn?
23. Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort
fra mig, I, som �ve Uret!
24. Derfor, hver den, som h�rer disse mine Ord og g�r efter dem, ham
vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus p�
Klippen,
25. og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene bl�ste og sloge
imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundf�stet p�
Klippen.
26. Og hver den, som h�rer disse mine Ord og ikke g�r efter dem,
skal lignes ved en D�re, som byggede sit Hus p� Sandet,
27. og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene bl�ste og
st�dte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."
28. Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne
slagne af Forundring over hans L�re;
29. thi han l�rte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres
skriftkloge.
1. Men da han var g�et ned ad Bjerget, fulgte store Skarer ham.
2. Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: "Herre! om
du vil, s� kan du rense mig."
3. Og han udrakte H�nden, r�rte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv
ren!" Og straks blev han renset for sin Spedalskhed
4. Og Jesus siger til ham: "Se til, at du ikke siger det til nogen;
men g� hen, fremstil dig selv for Pr�sten, og offer den Gave,
som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem."
5. Men da han gik ind i Kapernaum, tr�dte en H�vedsmand hen til
ham, bad ham og sagde:
6. "Herre! min Dreng ligger hjemme v�rkbruden og, pines svarlig."
7. Jesus siger til ham: "Jeg vil komme og helbrede ham."
8. Og H�vedsmanden svarede og sagde: "Herre! jeg er ikke v�rdig
til, at du skal g� ind under mit Tag; men sig det blot med et
Ord, s� bliver min Dreng helbredt.
9. Jeg er jo selv et Menneske, som st�r under �vrighed og har
Stridsm�nd under mig; og siger jeg til den ene: G�! s� g�r han;
og til den anden: Kom! s� kommer han; og til min Tjener: G�r
dette! s� g�r han det."
10. Men da Jesus h�rte det, forundrede han sig og sagde til dem, som
fulgte ham: "Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg
fundet s� stor en Tro.
11. Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra �ster og Vester og
sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
12. Men Rigets B�rn skulle kastes ud i M�rket udenfor; der skal der
v�re Gr�d og T�nders Gnidsel."
13. Og Jesus sagde til H�vedsmanden:"G� bort,dig ske, som du
troede!" Og Drengen blev helbredt i den samme Time.
14. Og Jesus kom ind i Peters Hus og s�, at hans Svigermoder l� og
havde Feber.
15. Og han r�rte ved hendes H�nd, og Feberen forlod hende, og hun
stod op og vartede ham op.
16. Men da det var blevet Aften, f�rte de mange besatte til ham, og
han uddrev �nderne med et Ord og helbredte alle de syge;
17. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der
siger: "Han tog vore Skr�beligheder og bar vore Sygdomme."
18. Men da Jesus s� store Skarer omkring sig, befalede han at fare
over til hin Side.
19. Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: "Mester! jeg
vil f�lge dig, hvor du end g�r hen."
20. Og Jesus siger til ham: "R�ve have Huler, og Himmelens Fugle
Reder; men Menneskes�nnen har ikke det, hvortil han kan h�lde
sit Hoved."
21. Men en anden af disciplene sagde til ham: "Herre! tilsted mig
f�rst at g� hen og begrave min Fader."
22. Men Jesus siger til ham: "F�lg mig, og lad de d�de begrave deres
d�de!"
23. Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
24. Og se, det blev en st�rk Storm p� S�en, s� at Skibet skjultes af
B�lgerne; men han sov.
25. Og de gik hen til ham, v�kkede ham og sagde: "Herre, frels os!
vi forg�."
26. Og han siger til dem: "Hvorfor ere I bange, I lidettroende?" Da
stod han op og truede Vindene og S�en,og det blev ganske
blikstille.
27. Men Menneskene forundrede sig og sagde: "Hvem er dog denne,
siden b�de Vindene og S�en ere ham lydige?"
28. Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, m�dte ham
to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare s�re vilde, s� at
ingen kunde komme forbi ad den Vej.
29. Og se, de r�bte og sagde: "Hvad have vi med dig at g�re, du Guds
S�n? Er du kommen hid f�r Tiden for at pine os?"
30. Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som gr�ssede.
31. Og de onde �nder bade ham og sagde: "Dersom du uddriver os, da
send os i Svinehjorden!"
32. Og han sagde til dem: "G�r!" Men de fore ud og fore i Svinene;
og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i S�en og
d�de i Vandet.
33. Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt
sammen, og hvorledes det var g�et til med de besatte.
34. Og se, hele Byen gik ud for at m�de Jesus; og da de s� ham, bade
de ham om; at han vilde g� bort fra deres Egn.
1. Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By.
2. Og se, de bare til ham en v�rkbruden, som l� p� en Seng; og da
Jesus s� deres Tro, sagde han til den v�rkbrudne: "S�n! v�r
frimodig, dine Synder forlades dig."
3. Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Denne taler
bespotteligt."
4. Og da Jesus s� deres Tanker, sagde han: "Hvorfor t�nke I ondt i
eders Hjerter?
5. Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller
at sige: St� op og g�?
6. Men for at I skulle vide, at Menneskes�nnen har Magt p� Jorden
til at forlade Synder," da siger han til den v�rkbrudne: "St�
op, og tag din Seng, og g� til dit Hus!"
7. Og han stod op og gik bort til sit Hus.
8. Men da Skarerne s� det, frygtede de og priste Gud, som havde
givet Menneskene en s�dan Magt.
9. Og da Jesus gik videre derfra, s� han en Mand, som hed Matth�us,
sidde ved Toldboden; og han siger til ham: "F�lg mig!" Og han
stod op og fulgte ham.
10. Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mange
Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple.
11. Og da Faris�erne s� det, sagde de til hans Disciple: "Hvorfor
spiser eders Mester med Toldere og Syndere?"
12. Men da Jesus h�rte det, sagde han: "De raske tr�nge ikke til
L�ge, men de syge.
13. Men g�r hen og l�rer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til
Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at
kalde retf�rdige, men Syndere,"
14. Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: "Hvorfor faste vi
og Faris�erne meget, men dine Disciple faste ikke?"
15. Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene s�rge, s� l�nge
Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen
bliver tagen fra dem, og da skulle de faste.
16. Men ingen s�tter en Lap af uvalket Kl�de p� et gammelt Kl�debon;
thi Lappen river Kl�debonnet itu, og der bliver et v�rre Hul.
17. Man kommer heller ikke ung Vin p� gamle L�derflasker, ellers
spr�nges L�derflaskerne, og Vinen spildes, og L�derflaskerne
�del�gges; men man kommer ung Vin p� nye L�derflasker, s� blive
begge Dele bevarede."
18. Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og
faldt ned for ham og sagde: "Min Datter er lige nu d�d; men kom
og l�g din H�nd p� hende, s� bliver hun levende."
19. Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.
20. Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv �r, tr�dte hen
bagfra og r�rte ved Fligen af hans Kl�debon;
21. thi hun sagde ved sig selv: "Dersom jeg blot r�rer ved hans
Kl�debon, bliver jeg frelst."
22. Men Jesus vendte sig om, og da han s� hende, sagde han: "Datter!
v�r frimodig, din Tro har frelst dig." Og Kvinden blev frelst
fra den samme Time.
23. Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og s� Fl�jtespillerne og
Hoben, som larmede, sagde han:
24. "G� bort, thi Pigen er ikke d�d, men hun sover." Og de lo ad
ham.
25. Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved H�nden;
og Pigen stod op.
26. Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn.
27. Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som r�bte
og sagde: "Forbarm dig over os, du Davids S�n!"
28. Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus
siger til dem: "Tro I, at jeg kan g�re dette?"De siger til
ham:"Ja,Herre!"
29. Da r�rte han ved deres �jne og sagde: "Det ske eder efter eders
Tro!"
30. Og deres �jne bleve �bnede. Og Jesus b�d dem strengt og sagde:
"Ser til, lad ingen f� det at vide."
31. Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn.
32. Men da disse gik ud, se, da f�rte de til ham et stumt Menneske,
som var besat.
33. Og da den onde �nd var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne
forundrede sig og sagde: "Aldrig er s�dant set i Israel."
34. Men Faris�erne sagde: "Ved de onde �nders Fyrste uddriver han de
onde �nder."
35. Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, l�rte i deres
Synagoger og pr�dikede Rigets Evangelium og helbredte enhver
Sygdom og enhver Skr�belighed.
36. Men da han s� Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de
vare vanr�gtede og forkomne som F�r, der ikke have Hyrde.
37. Da siger han til sine Disciple: "H�sten er stor, men Arbejderne
ere f�;
38. beder derfor H�stens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til
sin H�st."
1. Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over
urene �nder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og
enhver Skr�belighed.
2. Og disse ere de tolv Apostles Navne: F�rst Simon, som kaldes
Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebed�us's S�n, og
Johannes, hans Broder,
3. Filip og Bartholom�us, Thomas og Tolderen Matth�us, Jakob,
Alf�us's S�n, og Lebb�us med Tilnavn Thadd�us,
4. Simon Kanan�eren og Judas Iskariot, han, som forr�dte ham.
5. Disse tolv udsendte Jesus, b�d dem og sagde: "G�r ikke hen p�
Hedningers Vej, og g�r ikke ind i Samaritaners By!
6. Men g�r hellere hen til de fortabte F�r af Israels Hus!
7. Men p� eders Vandring skulle I pr�dike og sige: Himmeriges Rige
er kommet n�r.
8. Helbreder syge, opv�kker d�de, renser spedalske, uddriver onde
�nder! I have modtaget det for intet, giver det for intet!
9. Skaffer eder ikke Guld, ej heller S�lv, ej heller Kobber i eders
B�lter;
10. ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko,
ej heller Stav; thi Arbejderen er sin F�de v�rd.
11. Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I sp�rge,
hvem i den der er det v�rd, og der skulle I blive, indtil I
drage bort.
12. Men n�r I g� ind i Huset, da hilser det;
13. og dersom Huset er det v�rd, da komme eders Fred over det; men
dersom det ikke er det v�rd, da vende eders Fred tilbage til
eder!
14. Og dersom nogen ikke modtager eder og ej h�rer eders Ord, da g�r
ud af det Hus eller den By og ryster St�vet af eders F�dder!
15. Sandelig, siger jeg eder, det skal g� Sodomas og Gomorras Land
t�leligere p� Dommens Dag end den By.
16. Se, jeg sender eder som F�r midt iblandt Ulve; vorder derfor
snilde som Slanger og enfoldige som Duer!
17. Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til
R�dsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger.
18. Og I skulle f�res for Landsh�vdinger og Konger for min Skyld,
dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.
19. Men n�r de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes
eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme
Time, hvad I skulle tale.
20. Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders �nd, som
taler i eder.
21. Men Broder skal overgive Broder til D�den, og Fader sit Barn, og
B�rn skulle s�tte sig op imod For�ldre og sl� dem ihjel.
22. Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som
holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
23. Men n�r de forf�lge eder i een By, da flyr til en anden; thi
sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med
Israels Byer, f�rend Menneskes�nnen kommer.
24. En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over
sin Herre.
25. Det er Disciplen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren
som sin Herre. Have de kaldt Husbonden Beelzebul, hvor meget
mere da hans Husfolk?
26. Frygter alts� ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal
�benbares, og intet er l�nligt, som jo skal blive kendt.
27. Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i M�rket; og pr�diker p�
Tagene, hvad der siges eder i �ret!
28. Og frygter ikke for dem, som sl� Legemet ihjel, men ikke kunne
sl� Sj�len ihjel; men frygter hellere for ham, som kan ford�rve
b�de Sj�l og Legeme i Helvede.
29. S�lges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder
til Jorden uden eders Faders Villie.
30. Men p� eder ere endog alle Hovedh�r talte.
31. Frygter derfor ikke; I ere mere v�rd end mange Spurve.
32. Alts�, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogs�
jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene.
33. Men den, som forn�gter mig for Menneskene, ham vil ogs� jeg
forn�gte for min Fader, som er i Himlene.
34. Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred p� Jorden; jeg
er ikke kommen for at bringe Fred, men Sv�rd.
35. Thi jeg er kommen f�r at volde Splid imellem en Mand og hans
Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en
Svigerdatter og hendes Svigermoder,
36. og en Mands Husfolk skulle v�re hans Fjender.
37. Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke
v�rd; og den, som elsker S�n eller Datter mere end mig, er mig
ikke v�rd;
38. og den, som ikke tager sit Kors og f�lger efter mig, er mig ikke
v�rd.
39. Den, som bj�rger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit
Liv for min Skyld, skal bj�rge det.
40. Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig,
modtager ham, som udsendte mig.
41. Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal f� en
Profets L�n; og den, som modtager en retf�rdig, fordi han er en
retf�rdig, skal f� en retf�rdigs L�n.
42. Og den, som giver en af disse sm� ikkun et B�ger koldt Vand at
drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han
skal ingenlunde miste sin L�n."
1. Og det skete, da Jesus var f�rdig med at give sine tolv Disciple
Befaling, gik han videre derfra for at l�re og pr�dike i deres
Byer.
2. Men da Johannes h�rte i F�ngselet om Kristi Gerninger, sendte
han Bud med sine Disciple og lod ham sige:
3. "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
4. Og Jesus svarede og sagde til dem: "G�r hen, og forkynder
Johannes de Ting, som I h�re og se:
5. blinde se, og lamme g�, spedalske renses, og d�ve h�re, og d�de
st� op, og Evangeliet forkyndes for fattige;
6. og salig er den, som ikke forarges p� mig."
7. Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om
Johannes: "Hvad gik I ud i �rkenen at skue? Et R�r, som bev�ges
hid og did af Vinden?
8. Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, if�rt bl�de Kl�der? Se,
de, som b�re bl�de Kl�der, ere i Kongernes Huse.
9. Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog
mere end en Profet.
10. Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se,jeg sender min Engel
for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
11. Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere f�dte af Kvinder,
er ingen st�rre fremst�et end Johannes D�beren; men den mindste
i Himmeriges Rige er st�rre end han.
12. Men fra Johannes D�berens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige
med Vold, og Voldsm�nd rive det til sig.
13. Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes.
14. Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme.
15. Den, som har �ren at h�re med, han h�re!
16. Men hvem skal jeg ligne denne Sl�gt ved? Den ligner B�rn, som
sidde p� Torvene og r�be til de andre og sige:
17. Vi bl�ste p� Fl�jte for eder, og I dansede ikke; vi sang
Klagesange, og I jamrede ikke.
18. Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han
er besat.
19. Menneskes�nnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en
Fr�dser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog,
Visdommen er retf�rdiggjort ved sine B�rn."
20. Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste
kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig:
21. "Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige
Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da
havde de for l�nge siden omvendt sig i S�k og Aske.
22. Men jeg siger eder: Det skal g� Tyrus og Sidon t�leligere p�
Dommens Dag end eder.
23. Og du, Kapernaum! som er bleven oph�jet indtil Himmelen, du skal
nedst�des indtil D�dsriget; thi dersom de kraftige Gerninger,
som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven
st�ende indtil denne Dag.
24. Men jeg siger eder: Det skal g� Sodomas Land t�leligere p�
Dommens Dag end dig."
25. P� den Tid udbr�d Jesus og sagde: "Jeg priser dig, Fader,
Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise
og forstandige og �benbaret det for umyndige.
26. Ja, Fader! thi s�ledes skete det, som var velbehageligt for dig.
27. Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender S�nnen
uden Faderen, og ingen kender Faderen uden S�nnen, og den, for
hvem S�nnen vil �benbare ham.
28. Kommer hid til mig alle, som lide M�je og ere besv�rede, og jeg
vil give eder Hvile.
29. Tager mit �g p� eder, og l�rer af mig; thi jeg er sagtmodig og
ydmyg af Hjertet; s� skulle I finde Hvile for eders Sj�le. 30
Thi mit �g er gavnligt, og min Byrde er let."
1. P� den Tid vandrede Jesus p� Sabbaten igennem en S�demark; men
hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at
spise.
2. Men da Faris�erne s� det, sagde de til ham: "Se, dine Disciple
g�re, hvad det ikke er tilladt at g�re p� en Sabbat."
3. Men han sagde til dem: "Have I ikke l�st, hvad David gjorde, da
han blev hungrig og de, som vare med ham?
4. hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebr�dene, som det
ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham,
men alene Pr�sterne?
5. Eller have I ikke l�st i Loven, at p� Sabbaterne vanhellige
Pr�sterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
6. Men jeg siger eder, at her er det, som er st�rre end
Helligdommen.
7. Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til
Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke ford�mt dem,
som ere uden Skyld.
8. Thi Menneskes�nnen er Herre over Sabbaten."
9. Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
10. Og se, der var en Mand, som havde en vissen H�nd; og de spurgte
ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede p� Sabbaten?" for
at de kunde anklage ham.
11. Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder,
som har kun eet F�r, og ikke tager fat p� det og drager det op,
dersom det p� Sabbaten falder i en Grav?
12. Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et F�r? Alts� er det
tilladt at g�re vel p� Sabbaten."
13. Da siger han til Manden: "R�k din H�nd ud!" og han rakte den ud,
og den blev igen sund som den anden.
14. Men Faris�erne gik ud og lagde R�d op imod ham, hvorledes de
kunde sl� ham ihjel.
15. Men da Jesus m�rkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte
ham, og han helbredte dem alle.
16. Og han b�d dem strengt, at de ikke m�tte g�re ham kendt;
17. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som
siger:
18. "Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min
Sj�l har Velbehag; jeg vil give min �nd over ham, og han skal
forkynde Hedningerne Ret.
19. Han skal ikke kives og ikke r�be, og ingen skal h�re hans R�st
p� Gaderne.
20. Han skal ikke s�nderbryde det kn�kkede R�r og ikke udslukke den
rygende Tande, indtil han f�r f�rt Retten frem til Sejr.
21. Og p� hans Navn skulle Hedninger h�be."
22. Da blev en besat, som var blind og stum, f�rt til ham; og han
helbredte ham, s� at den stumme talte og s�.
23. Og alle Skarerne forf�rdedes og sagde: "Mon denne skulde v�re
Davids S�n?"
24. Men da Faris�erne h�rte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de
onde �nder uden ved Beelzebul, de onde �nders Fyrste."
25. Men s�som han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert
Rige, som er kommet i Splid med sig selv, l�gges �de; og hver By
eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke best�.
26. Og hvis Satan uddriver Satan, s� er han kommen i Splid med sig
selv; hvorledes skal da hans Rige best�?
27. Og dersom jeg uddriver de onde �nder ved Beelzebul, ved hvem
uddrive da eders S�nner dem? Derfor skulle de v�re eders
Dommere.
28. Men dersom jeg uddriver de onde �nder ved Guds �nd, da er jo
Guds Rige kommet til eder.
29. Eller hvorledes kan nogen g� ind i den st�rkes Hus og r�ve hans
Ejendele, uden han f�rst binder den st�rke? Da kan han plyndre
hans Hus.
30. Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler
med mig, adspreder.
31. Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades
Menneskene, men Bespottelsen imod �nden skal ikke forlades.
32. Og den, som taler et Ord imod Menneskes�nnen, ham skal det
forlades; men den som taler imod den Hellig�nd, ham skal det
ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende.
33. Lader enten Tr�et v�re godt og dets Frugt god; eller lader Tr�et
v�re r�ddent, og dets Frugt r�dden; thi Tr�et kendes p� Frugten.
34. I �gleunger! hvorledes kunne I tale godt, n�r I ere onde? Thi af
Hjertets Overfl�dighed taler Munden.
35. Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forr�d; og et
ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forr�d.
36. Men jeg siger eder, at Menneskene skulle g�re Regnskab p�
Dommens Dag for hvert utilb�rligt Ord, som de tale.
37. Thi af dine Ord skal du retf�rdigg�res, og af dine Ord skal du
f�rd�mmes."
38. Da svarede nogle af de skriftkloge og Faris�erne ham og sagde:
"Mester! vi �nske at se et Tegn at dig."
39. Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Sl�gt
forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten
Jonas's Tegn.
40. Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre N�tter i Havdyrets Bug,
s�ledes skal Menneskes�nnen v�re tre Dage og tre N�tter i
Jordens Sk�d.
41. M�nd fra Ninive skulle opst� ved Dommen sammen med denne Sl�gt
og ford�mme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Pr�diken; og
se, her er mere end Jonas.
42. Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Sl�gt
og ford�mme den; thi hun kom fra Jordens Gr�nser for at h�re
Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
43. Men n�r den urene �nd er faren ud af Mennesket, vandrer den
igennem vandl�se Steder, s�ger Hvile og finder den ikke.
44. Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af;
og n�r den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
45. S� g�r den hen og tager syv andre �nder med sig, som ere v�rre
end den selv, og n�r de ere komne derind, bo de der; og det
sidste bliver v�rre med dette Menneske end det f�rste. S�ledes
skal det ogs� g� denne onde Sl�gt."
46. Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og
hans Br�dre udenfor og beg�rede at tale med ham.
47. Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Br�dre st� udenfor
og beg�re at tale med dig."
48. Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er
min Moder? og hvem ere mine Br�dre?"
49. Og han rakte sin H�nd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her
er min Moder og mine Br�dre!
50. Thi enhver, der g�r min Faders Villie, som er i Himlene, han er
min Broder og S�ster og Moder."
1. P� hin dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved S�en.
2. Og store Skarer samlede sig om ham, s� han gik om Bord i et Skib
og satte sig; og hele Skaren stod p� Strandbredden.
3. Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: "Se, en
S�demand gik ud at s�.
4. Og idet han s�ede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og �de
det op.
5. Og noget faldt p� Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og
det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6. Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde
Rod, visnede det.
7. Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte
det.
8. Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget
tresindstyve, noget tredive Fold.
9. Den, som har �ren, han h�re!"
10. Og Disciplene gik hen og sagde til ham: "Hvorfor taler du til
dem i Lignelser?"
11. Men han svarede og sagde til dem: "Fordi det er eder givet at
kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.
12. Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal f� Overflod;
men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han
har.
13. Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de sk�nt seende dog
ikke se, og h�rende dog ikke h�re og forst� ikke heller.
14. Og p� dem opfyldes Esajas's Profeti, som siger: Med eders �ren
skulle I h�re og dog ikke forst� og se med eders �jne og dog
ikke se.
15. Thi dette Folks Hjerte er blevet sl�vet, og med �rene h�re de
tungt, og deres �jne have de tillukket, for at de ikke skulle se
med �jnene og h�re med �rene og forst� med Hjertet og omvende
sig, p� jeg kunde helbrede dem.
16. Men salige ere eders �jne, fordi de se, og eders �ren, fordi de
h�re.
17. Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retf�rdige
attr�ede at se, hvad I se, og s� det ikke; og at h�re, hvad I
h�re, og h�rte det ikke.
18. S� h�rer nu I Lignelsen om S�demanden!
19. N�r nogen h�rer Rigets Ord og ikke forst�r det, da kommer den
Onde og river det bort, som er s�et i hans Hjerte; denne er det,
som blev s�et ved Vejen.
20. Men det, som blev s�et p� Stengrund, er den, som h�rer Ordet og
straks modtager det med Gl�de.
21. Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men n�r
der kommer Tr�ngsel eller Forf�lgelse for Ordets Skyld, forarges
han straks.
22. Men det, som blev s�et iblandt Torne, er den, som h�rer Ordet,
og Verdens Bekymring og Rigdommens Forf�relse kv�ler Ordet, og
det bliver uden Frugt.
23. Men det, som blev s�et i god Jord, er den, som h�rer Ordet og
forst�r det, og som s� b�rer Frugt, en hundrede, en
tresindstyve, en tredive Fold."
24. En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges
Rige lignes ved et Menneske, som s�ede god S�d i sin Mark.
25. Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og s�ede Ugr�s iblandt
Hveden og gik bort.
26. Men da S�den spirede frem og bar Frugt, da kom ogs� Ugr�sset til
Syne.
27. Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, s�ede du ikke
god S�d i din Mark? Hvor har den da f�et Ugr�sset fra?
28. Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da
sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle g� hen og sanke
det sammen?
29. Men han siger: Nej, for at I ikke, n�r I sanke Ugr�sset sammen,
skulle rykke Hveden op tillige med det.
30. Lader dem begge vokse tilsammen indtil H�sten; og i H�stens Tid
vil jeg sige til H�stfolkene: Sanker f�rst Ugr�sset sammen og
binder det i Knipper for at br�nde det, men samler Hveden i min
Lade!"
31. En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges
Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og s�ede i sin Mark.
32. Dette er vel mindre end alt andet Fr�; men n�r det er vokset op,
er det st�re end Urterne og bliver et Tr�, s� at Himmelens Fugle
komme og bygge Rede i dets Grene."
33. En anden Lignelse talte han til dem: "Himmeriges Rige ligner en
Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre M�l Mel, indtil
det blev syret alt sammen."
34. Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse
talte han intet til dem,
35. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger:
"Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som
har v�ret skjult fra Verdens Grundl�ggelse."
36. Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom
til ham og sagde: "Forklar os Lignelsen om Ugr�sset p� Marken!"
37. Men han svarede og sagde: "Den, som s�r den gode S�d, er
Menneskes�nnen,
38. og Marken er Verden, og den gode S�d er Rigets B�rn, men
Ugr�sset er den Ondes B�rn,
39. og Fjenden, som s�ede det, er Dj�velen; og H�sten er Verdens
Ende; og H�stfolkene ere Engle.
40. Ligesom nu Ugr�sset sankes sammen og opbr�ndes med Ild, s�ledes
skal det ske ved Verdens Ende.
41. Menneskes�nnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af
hans Rige alle Forargelserne og dem, som g�re Uret;
42. og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal v�re Gr�d og T�nders
Gnidsel.
43. Da skulle de retf�rdige skinne som Solen i deres Faders
Rige. Den. som har �ren, han h�re!
44. Himmeriges Rige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og en
Mand fandt og skjulte den, og af Gl�de over den g�r han hen og
s�lger alt, hvad han har, og k�ber den Mark.
45. Atter ligner Himmeriges Rige en K�bmand, som s�gte efter sk�nne
Perler;
46. og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte
alt, hvad han havde, og k�bte den.
47. Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og
samlede Fisk af alle Slags.
48. Og da det var blevet fuldt, drog man det op p� Strandbredden og
satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de r�dne
ud.
49. S�ledes skal det g� til ved Verdens Ende. Englene skulle g� ud
og skille de onde fra de retf�rdige
50. og kaste dem i Ildovnen; der skal v�re Gr�d og T�nders Gnidsel.
51. Have I forst�et alt dette?" De sige til ham: "Ja."
52. Men han sagde til dem: "Derfor er hver skriftklog, som er opl�rt
for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og
gammelt frem af sit Forr�d."
53. Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han
bort derfra.
54. Og han kom til sin F�drene by og l�rte dem i deres Synagoge, s�
at de bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han
denne Visdom og de kraftige Gerninger?
55. Er denne ikke T�mmermandens S�n? Hedder ikke hans Moder Maria og
hans Br�dre Jakob og Josef og Simon og Judas?
56. Og hans S�stre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han alt
dette?"
57. Og de forargedes p� ham. Men Jesus sagde til dem: "En Profet er
ikke foragtet uden i sit eget F�dreland og i sit Hus,"
58. Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres
Vantros Skyld.
1. P� den Tid h�rte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
2. Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes D�beren; han er
oprejst fra de d�de, derfor virke Kr�fterne i ham."
3. Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i
F�ngsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
4. Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have
hende."
5. Og han vilde gerne sl� ham ihjel, men frygtede for M�ngden, thi
de holdt ham for en Profet.
6. Men da Herodes's F�dselsdag kom, dansede Herodias's Datter for
dem; og hun behagede Herodes.
7. Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun
beg�rede.
8. Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes D�berens
Hoved hid p� et Fad!"
9. Og Kongen blev bedr�vet; men for sine Eders og for G�sternes
Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
10. Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i F�ngselet.
11. Og hans Hoved blev bragt p� et Fad og givet Pigen, og hun bragte
det til sin Moder.
12. Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom
og forkyndte Jesus det.
13. Og da Jesus h�rte det, drog han bort derfra i et Skib til et �de
Sted afsides; og da Skarerne h�rte det, fulgte de ham til Fods
fra Byerne.
14. Og da han kom i Land, s� han en stor Skare, og han ynkedes
inderligt over dem og helbredte deres syge.
15. Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet
er �de, og Tiden er allerede forl�ben; lad Skarerne g� bort, for
at de kunne g� hen i Landsbyerne og k�be sig Mad."
16. Men Jesus sagde til dem: "De have ikke n�dig at g� bort; giver I
dem at spise!"
17. Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Br�d og to
Fisk."
18. Men han sagde: "Henter mig dem hid!"
19. Og han b�d Skarerne at s�tte sig ned i Gr�sset og tog de fem
Br�d og de to Fisk, s� op til Himmelen og velsignede; og han
br�d Br�dene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til
Skarerne.
20. Og de spiste alle og bleve m�tte; og de opsamlede det, som blev
tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde
21. Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde M�nd, foruden
Kvinder og B�rn.
22. Og straks n�dte han sine Disciple til at g� om Bord i Skibet og
i Forvejen s�tte over til hin Side, medens han lod Skarerne g�
bort.
23. Og da han havde ladet Skarerne g� bort, gik han op p� Bjerget
afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
24. Men Skibet var allerede midt p� S�en og led N�d af B�lgerne; thi
Vinden var imod.
25. Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende p� S�en.
26. Og da Disciplene s� ham vandre p� S�en, bleve de forf�rdede og
sagde: "Det er et Sp�gelse;" og de skrege af Frygt.
27. Men straks talte Jesus til dem og sagde: "V�rer frimodige; det
er mig, frygter ikke!"
28. Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da
byd mig at komme til dig p� Vandet!"
29. Men han sagde: "Kom!" Og Peter tr�dte ned fra Skibet og vandrede
p� Vandet for at komme til Jesus.
30. Men da han s� det st�rke Vejr, blev han bange; og da han
begyndte at synke, r�bte han og sagde: "Herre, frels mig!"
31. Og straks udrakte Jesus H�nden og greb ham, og han siger til
ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"
32. Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
33. Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er
sandelig Guds S�n."
34. Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
35. Og da Folkene p� det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele
Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
36. Og de bade ham, at de blot m�tte r�re ved Fligen af hans
Kl�debon; og alle de, som r�rte derved, bleve helbredede.
1. Da kommer der fra Jerusalem Faris�ere og skriftkloge til Jesus
og sige:
2. "Hvorfor overtr�de dine Disciple de gamles Overlevering? thi de
to ikke deres H�nder, n�r de holde M�ltid."
3. Men han svarede og sagde til dem: "Hvorfor overtr�de ogs� I Guds
Bud for eders Overleverings Skyld?
4. Thi Gud har p�budt og sagt: "�r din Fader og Moder;" og: "Den,
som hader Fader eller Moder, skal visselig d�."
5. Men I sige: "Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: "Det,
hvormed du skulde v�re hjulpet af mig, skal v�re en Tempelgave,"
han skal ingenlunde �re sin Fader eller sin Moder."
6. Og I have oph�vet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.
7. I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:
8. "Dette Folk �rer mig med L�berne; men deres Hjerte er langt
borte fra mig.
9. Men de dyrke mig forg�ves,idet de l�re L�rdomme, som ere
Menneskers Bud."
10. Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: "H�rer og
forst�r!
11. Ikke det, som g�r ind i Munden, g�r Mennesket urent, men det,
som g�r ud af Munden, dette g�r Mennesket urent."
12. Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: "Ved du, at
Faris�erne bleve forargede, da de h�rte den Tale?"
13. Men han svarede og sagde: "Enhver Plantning, som min himmelske
Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.
14. Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men n�r en
blind leder en blind, falde de begge i Graven."
15. Men Peter svarede og sagde til ham: "Forklar os Lignelsen!"
16. Og han sagde: "Ere ogs� I endnu s� uforstandige?
17. Forst�r I endnu ikke, at alt, hvad der g�r ind i Munden, g�r i
Bugen og f�res ud ad den naturlige Vej?
18. Men det, som g�r ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det g�r
Mennesket urent.
19. Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt,
Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forh�nelser.
20. Det er disse Ting, som g�re Mennesket urent; men at spise med
utoede H�nder g�r ikke Mennesket urent."
21. Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.
22. Og se, en kanan�isk Kvinde kom fra disse Egne, r�bte og sagde:
"Herre, Davids S�n! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde
af en ond �nd."
23. Men han svarede hende ikke et Ord. Da tr�dte hans Disciple til,
bade ham og sagde: "Skil dig af med hende, thi hun r�ber efter
os."
24. Men han svarede og sagde: "Jeg er ikke udsendt uden til de
fortabte F�r af Israels Hus."
25. Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: "Herre, hj�lp
mig!"
26. Men han svarede og sagde: "Det er ikke smukt at tage B�rnenes
Br�d og kaste det for de sm� Hunde."
27. Men hun sagde: "Jo, Herre! de sm� Hunde �de jo dog ogs� af de
Smuler, som falde fra deres Herrers Bord."
28. Da svarede Jesus og sagde til hende: "O Kvinde, din Tro er stor,
dig ske, som du vil!" Og hendes Datter blev helbredt fra samme
Time.
29. Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galil�as S�, og han gik
op p� Bjerget og satte sig der.
30. Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme,
Kr�blinge og mange andre med sig; og de lagde dem for hans
F�dder, og han helbredte dem,
31. s� at Skaren undrede sig, da de s�, at stumme talte, Kr�blinge
bleve raske, lamme gik, og blinde s�; og de priste Israels Gud.
32. Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: "Jeg ynke s
inderligt over Skaren; thi de have allerede t�vet hos mig tre
Dage og have intet at spise; og lade dem g� fastende bort, vil
jeg ikke, for at de ikke skulle vansm�gte p� Vejen."
33. Og hans Disciple sige til ham: "Hvorfra skulle vi f� s� mange
Br�d i en �rken, at vi kunne m�tte s� mange Mennesker?"
34. Og Jesus siger til dem: "Hvor mange Br�d have I?" Men de sagde:
"Syv og nogle f� Sm�fisk."
35. Og han b�d Skaren at s�tte sig ned p� Jorden
36. og tog de syv Br�d og Fiskene, takkede, br�d dem og gav
Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
37. Og de spiste alle og bleve m�tte; og de opsamlede det, som blev
tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.
38. Men de, som spiste, vare fire Tusinde M�nd, foruden Kvinder og
B�rn.
39. Og da han havde ladet Skarerne g� bort, gik han om Bord i Skibet
og kom til Magadans Egne.
1. Og Faris�erne og Sadduk�erne kom hen og fristede ham og
beg�rede, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen.
2. Men han svarede og sagde til dem: "Om Aftenen sige I: Det bliver
en sk�n Dag, thi Himmelen er r�d;
3. og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er r�d og
m�rk. Om Himmelens Udseende vide I at d�mme, men om Tidernes
Tegn kunne I det, ikke.
4. En ond og utro Sl�gt forlanger Tegn; men der skal intet Tegn
gives den uden Jonas's Tegn." Og han forlod dem og gik bort.
5. Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt at
tage Br�d med.
6. Og Jesus sagde til dem: "Ser til, og tager eder i Vare for
Faris�ernes og Sadduk�ernes Surdejg!"
7. Men de t�nkte ved sig selv og sagde: "Det er, fordi vi ikke toge
Br�d med."
8. Men da Jesus m�rkede dette, sagde han: "I lidettroende! hvorfor
t�nke I ved eder selv p�, at I ikke have taget Br�d med?
9. Forst� I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Br�d til de
fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?
10. Ikke heller de syv Br�d til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve
I da toge op?
11. Hvorledes forst� I da ikke, at det ej var om Br�d, jeg sagde det
til eder? Men tager eder i Vare for Faris�ernes og Sadduk�ernes
Surdejg."
12. Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i
Vare for Surdejgen i Br�d, men for Faris�ernes og Sadduk�ernes
L�re.
13. Men da Jesus var kommen til Egnen ved K�sarea Filippi, spurgte
han sine Disciple og sagde: "Hvem sige Folk, at Menneskes�nnen
er?"
14. Men de sagde: "Nogle sige Johannes D�beren; andre Elias; andre
Jeremias eller en af Profeterne."
15. Han siger til dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?"
16. Da svarede Simon Peter og sagde: "Du er Kristus, den levende
Guds S�n."
17. Og Jesus svarede og sagde til ham: "Salig er du, Simon Jonas's
S�n! thi K�d og Blod har ikke �benbaret dig det, men min Fader,
som er i Himlene.
18. S� siger jeg ogs� dig, at du er Petrus, og p� denne Klippe vil
jeg bygge min Menighed, og D�dsrigets Porte skulle ikke f�
Overh�nd over den.
19. Og jeg vil give dig Himmeriges Riges N�gler, og hvad du binder
p� Jorden, det skal v�re bundet i Himlene, og hvad du l�ser p�
Jorden, det skal v�re l�st i Himlene."
20. Da b�d han sine Disciple, at de m�tte ikke sige til nogen at han
var Kristus.
21. Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at
han skulde g� til Jerusalem og lide meget af de �ldste og
Ypperstepr�sterne og de skriftkloge og ihjelsl�s og oprejses p�
den tredje Dag.
22. Og Peter tog ham til Side, begyndte at s�tte ham i Rette og
sagde: "Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!"
23. Men han vendte sig og sagde til Peter: "Vig bag mig, Satan! du
er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad
Menneskers er."
24. Da sagde Jesus til sine Disciple: "Vil nogen komme efter mig,
han forn�gte sig selv og tage sit Kors op og f�lge mig!
25. Thi den, som vil frelse sit.Liv, skal miste det; men den, som
mister sit Liv for min Skyld, skal bj�rge det.
26. Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden,
men m� b�de med sin Sj�l? Eller hvad kan et Menneske give til
Vederlag for sin Sj�l?
27. Thi Menneskes�nnen skal komme i sin Faders Herlighed med sine
Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning.
28. Sandelig siger jeg eder, der er nogle af dem, som st� her, der
ingenlunde skulle smage D�den, f�rend de se Menneskes�nnen komme
i sit Rige."
1. Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder
Johannes med sig og f�rer dem afsides op p� et h�jt Bjerg.
2. Og han blev forvandlet for deres �jne, og hans �syn skinnede som
Solen, men hans Kl�der bleve hvide som Lyset.
3. Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham.
4. Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: "Herre! det er godt,
at vi ere her; vil du, da lader os g�re tre Hytter her, dig en
og Moses en og Elias en."
5. Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem;
og se, der kom fra Skyen en R�st. som sagde: "Denne er min
S�n. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; h�rer ham!"
6. Og da Disciplene h�rte det, faldt de p� deres Ansigt og frygtede
s�re.
7. Og Jesus tr�dte hen og r�rte ved dem og sagde: "St�r op, og
frygter ikke!"
8. Men da de opl�ftede deres �jne, s� de ingen uden Jesus alene.
9. Og da de gik ned fra Bjerget, b�d Jesus dem og sagde: "Taler
ikke til nogen om dette Syn, f�rend Menneskes�nnen er oprejst
fra de d�de."
10. Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Hvad er det da, de
skriftkloge sige, at Elias b�r f�rst komme?"
11. Og han svarede og sagde: "Vel kommer Elias og skal genoprette
alting.
12. Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte
ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; s�ledes skal
ogs� Menneskes�nnen lide ondt af dem."
13. Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes
D�beren.
14. Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt p�
Kn� for ham og sagde:
15. "Herre! forbarm dig over min S�n, thi han er m�nesyg og lidende;
thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;
16. og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede
ham."
17. Og Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Sl�gt! hvor
l�nge skal jeg v�re hos eder, hvor l�nge skal jeg t�le eder?
Bringer mig ham hid!"
18. Og Jesus talte ham h�rdt til, og den onde �nd for ud af ham, og
Drengen blev helbredt fra samme Time.
19. Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: "Hvorfor kunde vi
ikke uddrive den?"
20. Og han siger til dem: "For eders Vantros Skyld; thi sandelig,
siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I
sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, s� skal det flytte
sig, og intet skal v�re eder umuligt.
21. Men denne Slags farer ikke ud uden ved B�n og Faste."
22. Og medens de vandrede sammen i Galil�a, sagde Jesus til dem:
"Menneskes�nnen skal overgives i Menneskers H�nder;
23. og de skulle sl� ham ihjel, og p� den tredje Dag skal han
oprejses." Og de bleve s�re bedr�vede.
24. Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkr�vede
Tempelskatten, til Peter og sagde: "Betaler eders Mester ikke
Skatten?"
25. Han sagde: "Jo." Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i
Fork�bet og sagde: "Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens
Konger Told eller Skat, af deres egne S�nner eller af de
fremmede?"
26. Og da han sagde: "Af de fremmede," sagde Jesus til ham: "S� ere
jo S�nnerne fri.
27. Men for at vi ikke skulle forarge dem, s� g� hen til S�en, kast
en Krog ud, og tag den f�rste Fisk, som kommer op; og n�r du
�bner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem
den for mig og dig!"
1. I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: "Hvem
er da den st�rste i Himmeriges Rige?"
2. Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt
dem
3. og sagde: "Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og
blive som B�rn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
4. Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den
st�rste i Himmeriges Rige.
5. Og den, som modtager et eneste s�dant Barn for mit Navns Skyld,
modtager mig.
6. Men den, som forarger een af disse sm�, som tro p� mig, ham var
det bedre, at der var h�ngt en M�llesten om hans Hals, og han
var s�nket i Havets Dyb.
7. Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det n�dvendigt, at
Forargelserne komme; dog ve det Menneske, ved hvem Forargelsen
kommer!
8. Men dersom din H�nd eller din Fod forarger dig, da hug den af,
og kast den fra dig! Det er bedre for dig at g� lam eller som en
Kr�bling ind til Livet end at have to H�nder og to F�dder og
blive kastet i den evige Ild.
9. Og dersom dit �je forarger dig, da riv det ud, og kast det fra
dig! Det er bedre for dig at g� en�jet ind til Livet end at
have to �jne og blive kastet i Helvedes Ild.
10. Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse sm�; thi jeg siger
eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i
Himlene.
11. Thi Menneskes�nnen er kommen for at frelse det fortabte.
12. Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede F�r, og eet af dem
farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og
g�r ud i Bjergene og leder efter det vildfarne?
13. Og h�nder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder,
han gl�der sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve,
som ikke ere farne vild.
14. S�ledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste
af disse sm� skal fortabes.
15. Men om din Broder synder imod dig, da g� hen og revs ham mellem
dig og ham alene; h�rer han dig, da har du vundet din Broder.
16. Men h�rer han dig ikke, da tag endnu een eller to med dig, for
at "hver Sag m� st� fast efter to eller tre Vidners Mund."
17. Men er han dem overh�rig, da sig det til Menigheden; men er han
ogs� Menigheden overh�rig, da skal han v�re for dig ligesom en
Hedning og en Tolder.
18. Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde p� Jorden, skal
v�re bundet i Himmelen; og hvad som helst I l�se p� Jorden, skal
v�re l�st i Himmelen.
19. Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige p� Jorden
om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det
blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
20. Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg
midt iblandt dem."
21. Da tr�dte Peter frem og sagde til ham: "Herre! hvor ofte skal
jeg tilgive min Broder, n�r han synder imod mig? mon indtil syv
Gange?"
22. Jesus siger til ham: "Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men
indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
23. Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde
Regnskab med sine Tjenere.
24. Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti
Tusinde Talenter skyldig, f�rt frem for ham.
25. Og da han intet havde at betale med, b�d hans Herre, at han og
hans Hustru og B�rn og alt det, han havde, skulde s�lges, og
G�lden betales.
26. Da faldt Tjeneren ned for ham, b�nfaldt ham og sagde: Herre, v�r
langmodig med mig, s� vil jeg betale dig det alt sammen.
27. Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham l�s
og eftergav ham G�lden.
28. Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som
var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat p� ham og var
ved at kv�le ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
29. Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: V�r
langmodig med mig, s� vil jeg betale dig.
30. Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i F�ngsel, indtil
han betalte, hvad han var skyldig.
31. Da nu hans Medtjenere s� det, som skete, bleve de s�re bedr�vede
og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
32. Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde
Tjener! al den G�ld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
33. Burde ikke ogs� du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg
har forbarmet mig over dig.
34. Og hans Herre blev vred og overgav ham til B�dlerne, indtil han
kunde f� betalt alt det, han var ham skyldig.
35. S�ledes skal ogs� min himmelske Fader g�re mod eder, om I ikke
af Hjertet tilgive, enhver sin Broder."
1. Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bort
fra Galil�a og kom til Jud�as Egne, hinsides Jordan.
2. Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der.
3. Og Faris�erne kom til ham, fristede ham og sagde: "Er det
tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst
Grund?"
4. Men han svarede og sagde: "Have I ikke l�st, at Skaberen fra
Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde
5. og sagde: Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og
holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet K�d?
6. S�ledes ere de ikke l�nger to, men eet K�d. Derfor, hvad Gud har
sammenf�jet, m� et Menneske ikke adskille."
7. De sige til ham: "Hvorfor b�d da Moses at give et Skilsmissebrev
og skille sig fra hende?"
8. Han siger til dem: "Moses tilstedte eder at skille eder fra
eders Hustruer for eders Hjerters H�rdheds Skyld; men fra
Begyndelsen har det ikke v�ret s�ledes.
9. Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, n�r
det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til �gte, han
bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til �gte, han
bedriver Hor."
10. Hans Disciple sige til ham: "St�r Mandens Sag med Hustruen
s�ledes, da er det ikke godt at gifte sig."
11. Men han sagde til dem: "Ikke alle rummer dette Ord, men de, hvem
det er givet:
12. Thi der er Gildinger, som ere f�dte s�ledes fra Moders Liv; og
der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er
Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges
Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!"
13. Da blev der b�ret sm� B�rn til ham, for at han skulde l�gge
H�nderne p� dem og bede; men Disciplene truede dem.
14. Da sagde Jesus: "Lader de sm� B�rn komme, og formener dem ikke
at komme til mig; thi Himmeriges Rige h�rer s�danne til."
15. Og han lagde H�nderne p� dem, og han drog derfra.
16. Og se, en kom til ham og sagde: "Mester! hvad godt skal jeg
g�re, for at jeg kan f� et evigt Liv?"
17. Men han sagde til ham: "Hvorfor sp�rger du mig om det gode? Een
er den gode. Men vil du indg� til Livet, da hold Budene!"
18. Han siger til ham: "Hvilke?" Men Jesus sagde: "Dette: Du m� ikke
sl� ihjel; du m� ikke bedrive Hor; du m� ikke stj�le; du m� ikke
sige falsk Vidnesbyrd;
19. �r din Fader og din Moder, og: Du skal elske din N�ste som dig
selv."
20. Den unge Mand siger til ham: "Det har jeg holdt alt sammen; hvad
fattes mig endnu?"
21. Jesus sagde til ham: "Vil du v�re fuldkommen, da g� bort, s�lg,
hvad du ejer, og giv det til fattige, s� skal du have en Skat i
Himmelen; og kom s� og f�lg mig!"
22. Men da den unge Mand h�rte det Ord, gik han bedr�vet bort; thi
han havde meget Gods.
23. Men Jesus sagde til sine Disciple: "Sandelig, siger jeg eder: En
rig Kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige.
24. Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at g� igennem
et N�le�je end for en rig at g� ind i Guds Rige."
25. Men da Disciplene h�rte dette, forf�rdedes de s�re og sagde:
"Hvem kan da blive frelst?"
26. Men Jesus s� p� dem og sagde: "For Mennesker er dette umuligt,
men for Gud ere alle Ting mulige."
27. Da svarede Peter og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle
Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?"
28. Men Jesus sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at i
Igenf�delsen, n�r Menneskes�nnen sidder p� sin Herligheds Trone,
skulle ogs� I, som have fulgt mig, sidde p� tolv Troner og d�mme
Israels tolv Stammer.
29. Og hver, som har forladt Hus eller Br�dre eller S�stre eller
Fader eller Moder eller Hustru eller B�rn eller Marker for mit
Navns Skyld, skal f� det mange Fold igen og arve et evigt Liv.
30. Men mange af de f�rste skulle blive de sidste, og af de sidste
de f�rste.
1. Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt om
Morgenen for at leje Arbejdere til sin Ving�rd.
2. Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen,
sendte han dem til sin Ving�rd.
3. Og han gik ud ved den tredje Time og s� andre st� ledige p�
Torvet,
4. og han sagde til dem: G�r ogs� I hen i Ving�rden, og jeg vil
give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.
5. Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde liges�.
6. Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre st�ende der,
og han siger til dem: Hvorfor st� I her ledige hele Dagen?
7. De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: G�r
ogs� I hen i Ving�rden!
8. Men da det var blevet Aften, siger Ving�rdens Herre til sin
Foged: Kald p� Arbejderne, og betal dem deres L�n, idet du
begynder med de sidste og ender med de f�rste!
9. Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en
Denar.
10. Men da de f�rste kom, mente de, at de skulde f� mere; og ogs� de
fik hver en Denar.
11. Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:
12. Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem
lige med os, som have b�ret Dagens Byrde og Hede.
13. Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg g�r dig ikke
Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?
14. Tag dit og g�! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.
15. Eller har jeg ikke Lov at g�re med mit, hvad jeg vil? Eller er
dit �je ondt, fordi jeg er god?
16. S�ledes skulle de sidste blive de f�rste, og de f�rste de
sidste; thi mange ere kaldede, men f� ere udvalgte."
17. Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til
Side og sagde til dem p� Vejen:
18. "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskes�nnen skal overgives
til Ypperstepr�sterne og de skriftkloge; og de skulle d�mme ham
til D�den
19. og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og
korsf�stes; og p� den tredje Dag skal han opst�."
20. Da gik Zebed�us's S�nners Moder til ham med sine S�nner og faldt
ned for ham og vilde bede ham om noget.
21. Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ham: "Sig,
at disse mine to S�nner skulle i dit Rige sidde den ene ved din
h�jre, den anden ved din venstre Side."
22. Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne
I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?" De sige til ham: "Det
kunne vi."
23. Han siger til dem: "Min Kalk skulle I vel drikke; men det at
sidde ved min h�jre og ved min venstre Side tilkommer det ikke
mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min
Fader."
24. Og da de ti h�rte dette, bleve de vrede p� de to Br�dre.
25. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at Folkenes
Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.
26. S�ledes skal det ikke v�re iblandt eder; men den, som vil blive
stor iblandt eder, han skal v�re eders Tjener;
27. og den, som vil v�re den ypperste iblandt eder, han skal v�re
eders Tr�l.
28. Ligesom Menneskes�nnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men
for at tjene og give sit Liv til en Genl�sning for mange."
29. Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.
30. Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de h�rte, at Jesus gik
forbi, r�bte de og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids
S�n!"
31. Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de r�bte endnu
st�rkere og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids S�n!"
32. Og Jesus stod stille og kaldte p� dem og sagde: "Hvad ville I,
at jeg skal g�re for eder?"
33. De sige til ham: "Herre! at vore �jne m�tte oplades."
34. Og Jesus ynkedes inderligt og r�rte ved deres �jne. Og straks
bleve de seende, og de fulgte ham.
1. Og da de n�rmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved
Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
2. "G�r hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks
skulle I finde en Aseninde bunden og et F�l hos hende; l�ser dem
og f�rer dem til mig!
3. Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har
Brug for dem, s� skal han straks sende dem."
4. Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved
Profeten, som siger:
5. "Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig
og ridende p� et Asen og p� et Tr�ldyrs F�l."
6. Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
7. og de hentede Aseninden og F�llet og lagde deres Kl�der p� dem,
og han satte sig derp�.
8. Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Kl�der p� Vejen, andre
huggede Grene af Tr�erne og str�ede dem p� Vejen.
9. Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, r�bte og sagde:
"Hosanna Davids S�n! velsignet v�re den, som kommer, i Herrens
Navn! Hosanna i det h�jeste!"
10. Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bev�gelse og
sagde: "Hvem er denne?"
11. Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i
Galil�a."
12. Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte
og k�bte i Helligdommen, og han v�ltede Vekselerernes Borde og
Duekr�mmernes Stole.
13. Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et
Bedehus; men I g�re det til en R�verkule."
14. Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han
helbredte dem.
15. Men da Ypperstepr�sterne og de skriftkloge s� de Undergerninger,
som han gjorde, og B�rnene, som r�bte i Helligdommen og sagde:
"Hosanna Davids S�n!" bleve de vrede og sagde til ham:
16. "H�rer du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! have
I aldrig l�st: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig
Lovsang?"
17. Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og
overnattede der.
18. Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen
hungrig.
19. Og han s� et Figentr� ved Vejen og gik hen til det, og han fandt
intet derp� uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i
Evighed skal der vokse Frugt mere p� dig!" Og Figentr�et visnede
straks.
20. Og da Disciplene s� det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes
kunde Figentr�et straks visne?"
21. Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder,
dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne
g�re det med Figentr�et, men dersom I endog sige til dette
Bjerg: L�ft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
22. Og alt, hvad I beg�re i B�nnen troende, det skulle I f�."
23. Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepr�sterne og
Folkets �ldste hen til ham, medens han l�rte, og de sagde: "Af
hvad Magt g�r du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?"
24. Men Jesus svarede og sagde til dem: "Ogs� jeg vil sp�rge eder om
een Ting, og dersom I sige mig det, vil ogs� jeg sige eder, af
hvad Magt jeg g�r disse Ting.
25. Johannes's D�b, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra
Mennesker?" Men de t�nkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra
Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
26. Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for M�ngden; thi de holde
alle Johannes for en Profet."
27. Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde ogs�
han til dem: "S� siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg
g�r disse Ting.
28. Men hvad tykkes eder? En Mand havde to B�rn; og han gik til den
f�rste og sagde: Barn! g� hen, arbejd i Dag i min Ving�rd!
29. Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter
fortr�d han det og gik derhen.
30. Og han gik til den anden og sagde liges�. Men han svarede og
sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
31. Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den f�rste."
Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og
Sk�ger g� forud for eder ind i Guds Rige.
32. Thi Johannes kom til eder p� Retf�rdigheds Vej, og I troede ham
ikke, men Toldere og Sk�ger troede ham; men endsk�nt I s� det,
fortr�de I det alligevel ikke bagefter, s� I troede ham.
33. H�rer en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en
Ving�rd og satte et G�rde omkring den og gravede en Perse i den
og byggede et T�rn; og han lejede den ud til Ving�rdsm�nd og
drog udenlands.
34. Men da Frugttiden n�rmede sig, sendte han sine Tjenere til
Ving�rdsm�ndene for at f� dens Frugter.
35. Og Ving�rdsm�ndene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dr�bte
de, og en stenede de.
36. Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de f�rste; og de
gjorde liges� med dem.
37. Men til sidst sendte han sin S�n til dem og sagde: De ville
undse sig for min S�n.
38. Men da Ving�rdsm�ndene s� S�nnen, sagde de til hverandre: Det er
Arvingen; kommer lader os sl� ham ihjel og f� hans Arv!
39. Og de grebe ham og kastede ham ud af Ving�rden og sloge ham
ihjel.
40. N�r da Ving�rdens Herre kommer, hvad vil han s� g�re med disse
Ving�rdsm�nd?"
41. De sige til ham: "Ilde vil han �del�gge de onde og leje sin
Ving�rd ud til andre Ving�rdsm�nd, som ville give ham Frugterne
i deres Tid."
42. Jesus siger til dem: "Have I aldrig l�st i Skrifterne: Den Sten,
som Bygningsm�ndene forkastede, den er bleven til en
Hovedhj�rnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt
for vore �jne.
43. Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives
til et Folk, som b�rer dets Frugter.
44. Og den, som falder p� denne Sten, skal sl� sig s�nder; men hvem
den falder p�, ham skal den knuse."
45. Og da Ypperstepr�sterne og Faris�erne h�rte hans Lignelser,
forstode de, at han talte om dem.
46. Og de s�gte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de
holdt ham for en Profet.
1. Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og
sagde:
2. "Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin
S�n.
3. Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til
Brylluppet; og de vilde ikke komme.
4. Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne:
Se, jeg har beredt mit M�ltid, mine Okser og Fedekv�get er
slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
5. Men de br�de sig ikke derom og gik hen, den ene p� sin Mark, den
anden til sit K�bmandsskab;
6. og de �vrige grebe hans Tjenere, forh�nede og ihjelsloge dem.
7. Men Kongen blev vred og sendte sine H�re ud og slog disse
Manddrabere ihjel og satte Ild p� deres Stad.
8. Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de
budne vare det ikke v�rd.
9. G�r derfor ud p� Skillevejene og byder til Brylluppet s� mange,
som I finde!
10. Og de Tjenere gik ud p� Vejene og samlede alle dem, de fandt,
b�de onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af G�ster.
11. Da nu Kongen gik ind for at se G�sterne, s� han der et Menneske,
som ikke var if�rt Bryllupskl�dning.
12. Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har
ingen Bryllupskl�dning p�? Men han tav.
13. Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder F�dder og H�nder p� ham, og
kaster ham ud i M�rket udenfor; der skal der v�re Gr�d og
T�nders Gnidsel.
14. Thi mange ere kaldede, men f� ere udvalgte."
15. Da gik Faris�erne hen og holdt R�d om, hvorledes de kunde fange
ham i Ord.
16. Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og
sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og l�rer Guds Vej i
Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke p�
Menneskers Person.
17. Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren
Skat eller ej?"
18. Men da Jesus m�rkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere,
hvorfor friste I mig?
19. Viser mig Skattens M�nt!" Og de bragte ham en Denar".
20. Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"
21. De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "S� giver
Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"
22. Og da de h�rte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik
bort.
23. Samme Dag kom der Sadduk�ere til ham, hvilke sige, at der ingen
Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:
24. "Mester! Moses har sagt: N�r nogen d�r og ikke har B�rn, skal
hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til �gte og
oprejse sin Broder Afkom.
25. Men nu var der hos os syv Br�dre; og den f�rste giftede sig og
d�de; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru
til sin Broder.
26. Liges� ogs� den anden og den tredje, indtil den syvende;
27. men sidst af alle d�de Hustruen.
28. Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen?
thi de have alle haft hende."
29. Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke
kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
30. Thi i Opstandelsen tage de hverken til �gte eller bortgiftes,
men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
31. Men hvad de d�des Opstandelse ang�r, have I da ikke l�st, hvad
der er talt til eder af Gud, n�r han siger:
32. Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke
d�des, men levendes Gud."
33. Og da Skarerne h�rte dette, bleve de slagne af Forundring over
hans L�re.
34. Men da Faris�erne h�rte, at han havde stoppet Munden p�
Sadduk�erne, forsamlede de sig.
35. Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
36. "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
37. Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele
dit Hjerte og med hele din Sj�l og med hele dit Sind.
38. Dette er det store og f�rste Bud.
39. Men et andet er dette ligt: Du skal elske din N�ste som dig
selv.
40. Af disse to Bud afh�nger hele Loven og Profeterne."
41. Men da Faris�erne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
42. "Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis S�n er han?" De sige til ham:
"Davids."
43. Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i �nden kalde ham
Herre, idet han siger:
44. Herren sagde til min Herre: S�t dig ved min h�jre H�nd, indtil
jeg f�r lagt dine Fjender under dine F�dder.
45. N�r nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans S�n?"
46. Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette
Sp�rgsm�l til ham efter den Dag.
1. Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
2. P� Mose Stol sidde de skriftkloge og Faris�erne.
3. G�rer og holder derfor alt, hvad de sige eder; men g�rer ikke
efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men g�re det ikke.
4. Men de binde svare Byrder, vanskelige at b�re, og l�gge dem p�
Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bev�ge dem med en
Finger.
5. Men de g�re alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene;
thi de g�re deres Bederemme brede og Kvasterne p� deres Kl�der
store.
6. Og de ville gerne sidde �verst til Bords ved M�ltiderne og p� de
fornemste Pladser i Synagogerne
7. og lade sig hilse p� Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
8. Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders
Mester, men I ere alle Br�dre.
9. Og I skulle ikke kalde nogen p� Jorden eders Fader; thi een er
eders Fader, han, som er i Himlene.
10. Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders
Vejleder, Kristus.
11. Men den st�rste iblandt eder skal v�re eders Tjener.
12. Men den, som oph�jer sig selv, skal fornedres, og den, som
fornedrer sig selv, skal oph�jes.
13. Men ve eder, I skriftkloge og Faris�ere, I Hyklere! thi I
tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I g� ikke derind,
og dem, som ville g� ind, tillade I det ikke.
14. Ve eder, I skriftkloge og Faris�ere, I Hyklere! thi I op�de
Enkers Huse og bede p� Skr�mt l�nge; derfor skulle I f� des
h�rdere Dom.
15. Ve eder, I skriftkloge og Faris�ere, I Hyklere! thi I drage om
til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilh�nger; og n�r
han er bleven det, g�re I ham til et Helvedes Barn, dobbelt s�
slemt, som I selv ere.
16. Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sv�rger ved
Templet, det er intet; men den, som sv�rger ved Guldet i
Templet, han er forpligtet.
17. I D�rer og blinde! hvilket er da st�rst? Guldet eller Templet,
som helliger Guldet?
18. Fremdeles: Den, som sv�rger ved Alteret, det er intet; men den,
som sv�rger ved Gaven derp�, han er forpligtet.
19. I D�rer og blinde! hvilket er da st�rst? Gaven eller Alteret,
som helliger Gaven?
20. Derfor, den, som sv�rger ved Alteret, sv�rger ved det og ved alt
det, som er derp�.
21. Og den, som sv�rger ved Templet, sv�rger ved det og ved ham, som
bor deri.
22. Og den, som sv�rger ved Himmelen, sv�rger ved Guds Trone og ved
ham, som sidder p� den.
23. Ve eder, I skriftkloge og Faris�ere, I Hyklere! thi I give
Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have fors�mt de Ting i
Loven, der have st�rre V�gt, Retten og Barmhjertigheden og
Troskaben. Disse Ting burde man g�re og ikke fors�mme hine.
24. I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
25. Ve eder, I skriftkloge og Faris�ere, I Hyklere! thi I rense det
udvendige af B�geret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af
Rov og Um�ttelighed.
26. Du blinde Faris�er! rens f�rst det indvendige af B�geret og
Fadet, for at ogs� det udvendige af dem kan blive rent.
27. Ve eder, I skriftkloge og Faris�ere, I Hyklere! thi I ere
ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,men
